Nr. 7 i Marbella Classic og nr. 5 i LiiPoker 125k
Hey
Så er jeg tilbage ved computeren efter en veloverstået weekend ved turneringsbordene. Jeg startede fredag med Marbella Classic, en 770€ freezeout, der kan læses mere om selve turneringen i tidligere blogs.
Jeg kom nogenlunde fra start og havde godt styr på bordet, herefter blev jeg dog suget et par gange, men jeg slap forholdsvis billigt for det og kunne hurtigt bygge min stack op i startstacken, efterhånden er vi ved at nå enden på dag 1 og der er et par shortstacks der begynder at rykke til midten. Jeg kommer ind i den første konfrontation med TT mod AK, denne taber jeg og kort efter støder jeg min AQ ind i 88 og taber også denne.
Jeg sidder nu med omkring 25bb’s og de melder dagens sidste hånd op. Blinds er 300/600 med 50 ante. En limper og jeg kigger ned i 77 og gør det til 2850. Han caller hurtigt, floppet kommer 292 med to spar og han smækker hurtigt 5.000 ud. Jeg tænker lidt og går så all in med 14.000 i alt. Han går i boksen og jeg kan se at han er helt ude i skoven her, han vælger efter et minuts tid at betale med sin A4o og med to blanke dobler jeg op i dagens sidste hånd og slutter dagen med 35.000 med average på 33.000.
Dag to starter vi på 400/800 med 50 ante. Ret hurtigt får jeg en direkte donation på 30.000. Der er foldet til mig i SB, jeg raiser til 2300 og BB betaler. Flop A4A, jeg checker og han går nu all in for 29.000, ja hvorfor ikke, jeg tænker lidt og hvis han A’et ja så tillykke til ham. Jeg caller og han kan vise K9s op, han skal altså bruge en hjerter på turn og river for at vinde, turn afgør dog hans skæbne og jeg sidder nu med 70.000.
Jeg bliver flyttet til TV-bordet som er et noget dårligere bord for mig end det tidligere, der sidder to store stacks lige efter mig og der er et par gode spillere på bordet.
Dagens vigtigste hånd kommer på blinds 1.000/2.000 med 200 ante, en ung spansk gut, Mendi, åbner i middle position til 5.200, foldet til mig i SB, jeg har TT og raiser til 15.400. Foldet til Mendi der går i boksen, og ender med at skubbe sine omkring 50.000 til midten. Hmm, sick nok spot, han ved godt jeg er agressiv, men jeg tror samtidigt også at han måske tror jeg er mere agressiv end jeg i virkeligheden er. Han ender så med at kalde tid på mig og jeg læser det som svaghed, samtidigt får jeg de korrekte pot odds mod den range jeg har sat ham til. Jeg caller og vi er ude i et klassisk race, han har AJs og jeg har TT. Jeg vinder meget overraskende et flip og sidder nu med en rigtig stor stack.
Jeg får 4-bettet AKo mod en god spiller og han folder JJ og jeg tager ham ud kort tid efter med 88 mod 77 og sidder med 325.000 da dag 2 slutter, klar chip leader.
Vi er 14 tilbage til dag 3 og jeg beslutter mig ret hurtigt for at den skal have gas når vi er så tæt på pengene og final table. Det går rigtigt godt og jeg får hurtigt skrabet 60.000 ekstra til mig. Dem må jeg dog se tabt da min AT ikke rammer mod 99 og vi er ligepludselig på final table. Jeg har det samme som jeg startede med.
Jeg har position på de to store stacks og kommer friskt fra land igen, men jeg taber desværre en all in med 33 mod QQ og er nede i 200.000 og beslutter mig for at sætte tempoet ned da jeg ikke har momentum.
Et par hænder senere raiser jeg 99 fra knappen og BB rykker all in for 100.000, jeg caller hurtigt og han kan vise A8 op, floppet bringer det obligatoriske A og jeg er nu nede på 100.000 eller hvad der svare til 10bb’s. Jeg skubber et par gange og holder mig i live omkring en times tid, chip leader raiser nu fra sen position og jeg skubber mine 10bb’s med 66, han caller med AT og jeg er inde i endnu et race. Floppet kommer KJ3 og turn afgør min turnering med en Q.
Jeg ender som nr. 7 og en præmie på 3.000€. Jeg var virkelig skuffet efter turneringen, ikke over mit eget spil, men over endnu engang ikke at have det der lignede marginalerne på min side.
Klokken var 21.00 da jeg røg ud, så jeg kunne lige nå hjem og spille LiiPokers 50k, 125k og WSOP sat.
Jeg røg hurtigt i 50ken og tabte et kæmpe flip i WSOP sat. med 20 tilbage og 4 pakker. Jeg havde tilgengæld godt tur i den i 125k’en. Jeg får akkumuleret en god stack og kommer på final table med avg. Jeg har desværre en rigtig træls modstander lige til venstre, han 3-better mig konstant når jeg åbner og jeg får ingen kort. Jeg formår at holde min stack nogenlunde ved lige til vi er 5 tilbage hvor jeg skubber mine 14bb’s fra knappen med 98s. BB caller med 66 og så er det endnu et klassisk flip.
Floppet kommer JT9 med et flushdraw til mig, han kan altså kun bruge en af de to resterende 6′ere, den kommer selvfølgelig på turn og jeg kan ikke ramme mine 15 outs. 5. plads blev det altså til og 6.000$.
En ganske fornuftig weekend.
Jeg skal have lavet en ny tre måneders målsætning og gjort status på de første 3 måneder, jeg kommer med en ny blog omkring dette i løbet af ugen.
Torsdag, fredag, lørdag og søndag er der PokerStars turnering på Torrequebrade Casino, man kan spille dag 1 torsdag eller fredag, jeg ved ikke hvad jeg ender med at vælge. Buy in er 1.000€ med 50 minutters levels og 15.000 startstack, så det ser ud til at blive en foruftig turnering.
Indtil da prøver jeg at rense igennem på cash bordene, jeg havde en fin session i går hvor jeg vandt 15 buy ins
/Jeppe
Leave a comment
You must be connected to write a comment.